Jul i Haslev
Julen er børnenes fest og Haslev er som skolernes by fyldt med børnefamilier. Det fejrer vi i decembermåned med arrangementer og events, Luciaoptog, Julemarked, Juletræstænding og meget mere. Byens smukke hovedgade danner ramme om aktiviteterne der både finder sted i gaden eller hos nogle af de mange aktører der ligger placeret i og omkring Jernbanegade.
Musikkens måned i april 2025
En måned hvor musikken err i højsædet med fokus på at fremme og hylde de mange kulturelle og musikalske tiltag i vor by. Der er de seneste år skabt mange musikalske initiativer i byen anført af blandt andre kultursalonerne, B&W live og Haslev festdage, der i takt med årene bliver større og større. April måned 2025 dedikerer vi til at mødes i fællesskab med venner og bekendte for at hylde, og nyde byens mange musikalske lag. Vi håber som i 2024 på et stort fremmøde de mange arrangementer.
Demokratiske dage (Starten af Juni måned 2025)
I dagene omkring Grundlovsdag i juni måned 2025 er visionen at mødes om den demokratiske samtale. I 2024 afholdte vi 5 dages events med foredrag af forskellig karakter og i år gør vi det igen.
Et arrangement der igen i 2025 skal fejre grundlovsdagen i byen og som har til hensigt at trække den politiske debat ud i det offentlige rum for på den måde at blive klogere på den politiske dagsorden og på hvad der foregår i vores by. Fra foredrag om hvordan du som borger kan få indflydelse på beslutninger der tages i byrådssalen til samtalen med vores lokale politikker og helt ned på hoppeborgen for børnene på selve grundlovsdag.
Teater i Efteråret
Haslev har flere lokale teatre og frivillige foreninger som årligt fremmer det lokale teater- og kulturtilbud. Aktørerne tæller bl.a. Teater Vi Tør, Departementet, Spotlight og Haslev Teaterforening som alle er med til at skabe teateroplevelser i verdensklasse. I efteråret sætter vi fokus på teatret for små som store og arbejder for, at vi med kulturen som bærende element skaber lokale fællesskaber, tilhør og oplevelser.