TIlflytter til Haslev
Haslev er beliggende på Sjælland, midt imellem Køge og Næstved. Haslev er Danmarks Smukkeste Stationsby og rummer foruden en bred vifte af tilbud (se under Haslev – Fakta) en unik kulturarv, gamle parcelkvarterer og en central hovedgade.
Haslev har altid været kendt for et rigt foreningsliv, som i dag gør det muligt at dyrke de fleste sportsgrene indenfor bygrænsen. Foreningslivet gør det mulig at danne venskaber og meningsfulde fællesskaber på tværs af køn og alder.
Haslev er omkranset af skov og herregårdslandskaber og med de to godser Gisselfeld og Bregentved kun ganske få kilometer udenfor byskiltet findes der et væld af kulturelle oplevelser i form af Skovtårnet ved Gisselfeld, kultursalonerne i Gisselfeld park i August, eller en tur i H.C.Andersens fodspor i Bregentveds landskaber.
Den 11. april 2023 kørte det første tog direkte til København fra Haslev. Det betyder, at det nu er blevet muligt at pendle til og fra København på kun 47 min uden stop.
Haslev er på mange måder den perfekte opskrift på et liv udenfor storbyen, med fællesskaber, liv og natur.